Print-header

Majorgården   ·   Ndr. Strandvej 118   ·   3140 Ålsgårde   ·   Tlf. 4970 7770


Dagbehandling for alkoholafhængighed

Behandlingen består af en primærbehandling, et familieprogram samt en efterbehandling. Der kan suppleres med børne- og teenageprogrammer.

Primærbehandling

Primærbehandlingen varer 30 dage fra kl. 8.45 - 13.00 fordel på 6 til 10 uger og består af:

  • Gruppeterapi/psykoterapi 
  • Individuelle samtaler med terapeut 
  • Individuelle opgaver 
  • Gruppearbejde i selvstyrende grupper 
  • Eksterne AA-møder mindst to gange ugentligt. 

Ved behov mulighed for at konsultere Majorgårdens læge og/eller psykolog.

Familieprogram

I løbet af behandlingen inviteres et familiemedlem til at deltage i et familieprogram. Majorgården ser det som en meget vigtig del af behandlingen, at også nærmeste pårørende tilbydes hjælp til at kunne arbejde med de problemer, misbruget påfører hele familien

De pårørende lærer i familieprogrammet at overvinde den virkning, afhængigheden har haft på deres liv.

I familieprogrammet er man sammen med andre pårørende og en familieterapeut. Der indgår både individuelle opgaver og gruppearbejde. Grupperne arbejder med de adfærdsmønstre, der er i familier med kemisk afhængighed og lærer at forstå de enkelte familiemedlemmers reaktioner.

Ved deltagelse af børn laves specielle børnegrupper.

Familieprogrammet foregår ambulant og varer 3½ dag.

Efterbehandling

Primær- og familiebehandlingen efterfølges af 6 måneders ambulant og lokal efterbehandling en gang ugentligt. Efterbehandlingsgrupperne er fordelt over hele landet, og hver gruppe har en terapeutuddannet gruppeleder, der er tilknyttet Majorgården.

I efterbehandlingen arbejdes blandt andet videre med individuelle opgaver fra primær- og familiebehandlingen. 

Afslutning

Behandlingen afsluttes med overrækkelse af en Thorshammer på Majorgården den sidste fredag i den måned, personen afslutter sin efterbehandling.

Ring til Majorgården

- hvis du har spørgsmål eller brug for råd eller hjælp. Vi har døgnåbent på 4970 7770.


Siden blev udskrevet fra: http://www.majorgaarden.dk/behandlinger/alkoholisme/dagbehandling/ Udskrevet kl. 18:06 - lørdag d. 04. februar 2012