Kontakt

Skriv venligt koden nedenfor i feltet inden du sender

Behandling der hjælper til et bedre liv!

Majorgårdens behandling hjælper ikke alene den afhængige selv til et rigere liv - men i høj grad også familien, børn, venner og kolleger.

60-65 % har efter afsluttet behandling på Majorgården en stabil ædruelighed. For personer, der får støtte af deres arbejdsplads, er tallene oppe på 70-80 %.

Evaluering af Majorgården

En evaluering iværksat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2002 viser blandt andet, at:

  • Antal personer, der gennemfører primærbehandlingen, er usædvanligt højt på Majorgården
  • Majorgården har en større andel af klienter, der er samboende og/eller fortsat har indkomst via lønnet erhverv
  • Majorgården er det billigste behandlingstilbud målt på beløb per behandlingsplads og per behandlet person

God behandling gør en forskel

Har du oplevet, at tidligere behandling ikke har været effektiv, kan det skyldes, at diagnosen ikke har været helt korrekt. På Majorgården er vi opmærksomme på, at personer kan være afhængige af flere stoffer og kan have psykiske lidelser ved siden af deres afhængighed. Det gør behandlingen mere kompleks og kræver derfor en udvidet ekspertise, som Majorgården har adgang til.

Hjælp også din familie og børn

På Majorgården gør vi et stort arbejde for at inddrage familie og arbejdsplads og har særlige programmer hertil. Personer, der støttes af deres arbejdsplads og familie, får et bedre resultat af deres behandling.

Endelig har vi en effektiv efterbehandling, der foregår i grupper fordelt over det meste af landet samt henviser til selvhjælpsgrupper. Du lades således ikke på noget tidspunkt alene i behandlingen, men bliver stadig støttet af professionelle samt andre, der selv har haft problemet helt inde på livet enten som afhængige eller nær familie.

Tilbagefald er ikke fiasko

Nogle personer begynder at drikke eller tage medicin efter at have været ædru i et halvt år eller mere. Også selvom de ikke har lyst og gør alt det rigtige, de har lært, for at bekæmpe trangen. Det kaldes tilbagefald og kræver en særlig behandling. Også på dette område har Majorgården positive resultater.

Ring til Majorgården

- Hvis du har spørgsmål eller har brug for råd eller hjælp. Vi har døgnåbent på 4970 7770.

Du kan også ringe og aftale tid for en gratis og uforpligtende samtale og derved finde ud af, om Majorgårdens Minnesotabehandling er den rette for dig.

Se billeder fra Majorgården her.

 

 

powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS