Kontakt

Skriv venligt koden nedenfor i feltet inden du sender

Ludomani

Hvad er ludomani?

Ludomani er stadig en forholdsvis ny betegnelse i vores samfund, og derfor findes der også mange myter og forestiller om, hvad spilleafhængighed egentligt er. Ludomani kan kort defineres som:

En patologisk (sygelig) spillelidenskab, som ifølge internationale diagnosekriterier (WHO’s klassifikationssystem IDC-10 og Det Amerikanske Psykiatriske Selskabs klassifikationssystem DSM-IV) er grupperet under sygelige vane- og impulshandlinger.

På Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er ludomani mere præcist defineret som en afhængighedstilstand, der er „karakteriseret ved hyppigt gentagne episoder af spillelidenskab, som dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser“.

Der er mange lighedspunkter mellem kemisk afhængighed og ludomani – herunder kontroltabet, benægtelsen, faldende selvværd, humørsvingninger, udvikling af depression mm. Dertil kommer at ludomaner tilsyneladende har en stor risiko for dobbeltafhængighed (alkohol, medicin, narkotika etc.).

Forskellen på kemisk afhængighed og ludomani er, at ludomani betragtes som en „skjult sygdom“. En beruset person er synlig, og tilstanden kan bekræftes med en blodprøve eller ved brug af et alkometer. Det er nemmere at skjule ludomani – og ofte evner en ludoman at holde facaden, alt imens problemerne hober sig op. Endvidere opfatter omgivelserne ikke spillelidenskab som en potentiel afhængighed og er dermed sene til at opdage det.

powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS