Behandlingen er rettet mod mennesker, der er afhængige af spil, og som på lang sigt ønsker at leve et liv uden spil. Behandlingen foregår i grupper, men er samtidig tilpasset den enkelte og dennes individuelle behov.
Det kortsigtede mål er at skabe et forum, hvor den enkelte får mulighed for sammen med ligestillede at forbedre sin hverdag og komme videre i livet.
Det langsigtede mål er dels afholdenhed fra spil og dels at sikre, at den enkelte patient opnår livskvalitet og genvunden selvrespekt med mindst mulig tilbagefaldsrisiko.
Vi ser afhængighed som en kronisk lidelse – et afhængighedssyndrom (i henhold til WHO's diagnosekriterier), der kan behandles og vi arbejder ud fra et mål om total afholdenhed.
Ud over at opfylde ovenstående diagnosekriterier forudsættes det:
- At spilleafhængige, der har en parallelafhængighed af kemiske stoffer (alkohol, medicin eller stoffer), er ædru/clean under ludomanibehandlingen.
- At spilleafhængige, der har en behandlingskrævende psykiatrisk diagnose, er i stabil medicinering før og under ludomanibehandlingen.
Metoderne er primært kognitiv- og løsningsfokuseret terapi samt adfærdsterapi - REBT (rational, emotional, behaviour therapy).
Behandling på Østerbro i København.
Mulighed for gratis behandling
Majorgården har igen i år modtaget bevilling fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Dette betyder, at der ydes støtte til et vis antal fripladser til ambulant behandling med Tips- og Lottomidler. Få mere information ved henvendelse hos Majorgården.
Ring til Majorgården
Hvis du har spørgsmål eller brug for råd eller hjælp, kan du ringe på tlf. 4970 7770 og eventuelt aftale tid til en uforpligtende samtale og derved finde ud af, om Majorgårdens behandling er den rette for dig. Eller send en mail til kontakt@majorgaarden.dk, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.