Kontakt

Skriv venligt koden nedenfor i feltet inden du sender

Fakta om afhængighed af alkohol og benzodiazepiner

Der er mange myter og forestillinger om afhængighed - og også mange navne for det. På denne side kan du læse, hvad der er fakta.

Hvad er kemisk afhængighed?

Afhængighed af alkohol, benzodiacepiner og/eller hash kalder vi kemisk afhængighed, fordi kroppen er fysisk eller psykisk afhængig af et eller flere kemiske stoffer.

Kemisk afhængighed kan ikke helbredes, men kan bremses via behandling.

Hvad vil det sige at være afhængig?

Ifølge WHO's diagnosesystem ICD-10 er en person afhængig af alkohol, hvis vedkommende har haft 3 eller flere af følgende symptomer samtidigt i mindst 1 måned eller gentagne gange inden for 12 måneder:

  • Trang (craving; fysisk eller psykisk oplevet trang til alkohol)
  • Svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen (kontroltab)
  • Abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse (uro, rastløshed, hjertebanken, sveden m.m.)
  • Toleranceudvikling (stigende forbrug over en længere periode)
  • Dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug (fokus primært på alkohol)
  • Vedblivende brug trods erkendt skadevirkning (drikker videre trods trods viden om negative konsekvenser ved fortsat brug)

Kilde: WHO ICD-10. Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. Klassiske og diagnostiske kriterier. Munksgaard, 1994. DK5: 61.64.

Kriterierne for afhængighed af benzodiazepiner og/eller hash er enslydende.

Hvem bliver afhængig?

Ingen er ansvarlig for at blive kemisk afhængig. Afhængighed rammer bredt uanset alder, køn og social status. Ca. 10 % af den danske befolkning er disponibel for at udvikle kemisk afhængighed. Mange afhængige har stadig job og familie trods et massivt alkohol- eller medicinforbrug.

Hvorfor bliver nogle afhængige?

Ingen ved i dag nok om, hvorfor nogle er mere disponerede for at udvikle kemisk afhængighed end andre.

Men vi ved, at afhængighed udvikles gradvist som følge af påvirkning hos i forvejen disponerede personer. Afhængigheden stiger således ved fortsat brug. Er afhængigheden først etableret, kan personen ofte veksle mellem stoffer med nogenlunde samme virkning og for eksempel blande alkohol med sove- og nervemedicin. Det kaldes for blandingsmisbrug.

Vi ved også, at man ikke bliver afhængig, fordi man for eksempel har angst, er stresset eller har andre svære problemer. Men afhængigheden forstærker disse forhold, og gør det sværere at bearbejde dem.

Det er ikke din skyld, hvis du er afhængig. Du har brug for hjælp til at finde styrken til at tage ansvar for dit eget liv og ændre det!

Ring til Majorgården

- hvis du har spørgsmål eller brug for råd eller hjælp. Vi har døgnåbent på 4970 7770.

Du kan også ringe og aftale tid for en gratis og uforpligtende samtale og derved finde ud af, om Majorgårdens behandling er den rette for dig.

powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS