Regeringens tanker om behandlingsgaranti

Majorgårdens kommentarer til regeringens tanker om behandlingsgaranti og alkoholbehandlingsregister

Ifølge Sundhedsstyrelsen koster alkoholproblematikker samfundet 8 – 12 mia. kr. om året, men samfundet bruger kun 150 mio. kr. om året til behandling. Ca. 60.000 børn har en far eller mor, der har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose.

Uge 40 udmærkede sig i år ved udmeldinger fra både sundhedsministeren og socialministeren samt en række af de førende alkoholeksperter, der markant siger, at nu skal der gøre en indsats for at få de mange tusind mennesker, der er afhængige af alkohol, ud af misbruget.

På længere sigt er der således bred politisk enighed om at etablere en egentlig behandlingsgaranti på alkoholområdet, og sidste år blev der afsat 140 mio. kr. over fire år til at sikre, at enhver, som henvender sig, kan få et behandlingstilbud hurtigt.

To af landets førende alkoholforskere professor Morten Grønbæk og overlæge Bent Nielsen mener ifølge ugebrevet Mandag Morgen nr. 32, 2004, at der er følgende problemer:

Man kender ikke omfanget af alkoholproblemet, dvs. man ved reelt ikke, hvor mange danskere, der har brug for hjælp.

Man har ikke overblik over de behandlingsmetoder, der anvendes.

Man ved ikke, om de behandlingsmetoder der anvendes, rent faktisk virker.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Lykke Rasmussen erkender, at der er behov for at lægge alkoholbehandlingen radikalt om, og at der er for lidt viden om, hvad der virker, og at der derfor er behov for at få oprettet et landsdækkende behandlingsregister

Majorgården er enig i, der skal kvalitetssikring og krav til de forskellige behandlinger om målbare resultater. Kun på denne måde vil vi kunne få fastslået effekten af de forskellige behandlingsmodeller, og om der er nogle, der er mere effektive end andre. Samtidig kan vi få sorteret nogle af de behandlingstilbud fra, som ikke er professionelle.

Et nyt register vil i givet fald omfatte alle personer, der modtager enten ambulant behandling eller døgnbehandling. Registrering med cpr.nr. vil dog kun kunne ske efter klientens samtykke, og der vil også blive taget hensyn til lovens krav om, at alle har ret til at modtage behandling anonymt.

Majorgården har mange privatbetalte og firmabetalte patienter, og en registrering efter cpr.nr. vil bevirke, at en stor del af vores patienter ikke vil deltage i modsætning til offentligt betalte klienter, som jo allerede er registreret med cpr.nr. Majorgårdens deltagelse i et alkoholbehandlingsregister vil derfor være betinget af, at vi kan registrere vores patienter på en sådan måde, at deres anonymitet fortsat er sikret.

Men alt taget i betragtning er det netop sådanne politiske beslutninger, der kan flytte milepæle på området.

Som det er i dag, er det en jungle at finde behandlingsløsninger. Ydermere kan finansieringen være et stort problem. Såfremt en person eksempelvis ønsker behandling efter Minnesota-modellen, er der ikke er direkte adgang til denne form for behandling, med mindre man selv betaler. Og selvom masser af virksomheder har indført en aktiv alkoholpolitik, er det stadig noget tabubelagt at konfrontere medarbejdere med problemerne. Der er masser af god vilje i virksomhederne, men også usikkerhed om at gøre det rigtige, det kræver viden og mod at gribe ind med hjælpen.

Det er vigtigt, at der kommer langt flere offentlige midler til området, men det er også et must, at virksomheder fortsat vælger at gøre en aktiv indsat overfor misbrugsproblemer på arbejdspladsen.

Vores erfaringer viser, at arbejdsgiveren er den, der har størst chance for at hjælpe en medarbejder ud af sin afhængighed, inden det er gået helt galt, og den sociale deroute begynder.

Britt Hvirring Larsen
Direktør