Vi er i gang!

Danskerne drikker for meget. Flere og flere danskere i alle sociale lag ryger hash eller bruger kokain og andre stoffer for at klare hverdagen. Tusinder af unge danskere sendes hvert år til udpumpning på landets hospitaler som følge af akut alkohol- eller narkoforgiftning.

Det er da værst for misbrugerne selv, så det må de bare selv om, vil nogle sige. Men så enkelt er det ikke.

Følgevirkningerne af danskernes misbrug er nemlig betydelige: Et stigende antal trafikulykker, vold, seksuelle overgreb og at børn mistrives.

Men vi er ikke alene. I årsrapporten “On the state of Public Health 2008” om folkesundheden i England går nationens chefembedslæge så langt som at konstatere, at:

”Passiv drikning har langt mere ødelæggende konsekvenser end passiv rygning.”

Han konstaterer, at englænderne ganske enkelt drikker alt for meget, og at der er behov for øget fokus på tilgængelighedens og prisens betydning:

”Inden for 10 år vil indførslen af højere priser give store fordele: Vi forventer, at der vil komme 3.000 færre dødsfald om året, 46.000 færre forbrydelser, 300.000 færre sygedage og 100.000 færre hospitalsindlæggelser. Den samlede fordel kunne være på over en milliard pund årligt.”

Så nu skal der gøres noget i England.

I Danmark gør vi allerede noget. Det, synes jeg, er utrolig rart at kunne sige i denne sammenhæng. Vi har på det seneste set myndighederne tage fat i problemet, vi har set eksperterne stille sig frem og levere fakta og forskningsmateriale, som vi har brug for, og vi har set medierne være villige til at give misbrugsområdet fokus og sikre øget oplysning om misbrug. Alt sammen bidrager i den grad til at bryde et gammelt og alt for indarbejdet tabu omkring misbrugsproblemer i dette land.

Men vi har lang vej at gå endnu. Så jeg håber inderligt, at vi på tværs af eksperter, lovgivere, uddannelsesinstitutioner og medier fortsat vil kæmpe for, at der sker en øget indsats med oplysning om rusmidlernes skyggesider. Det ansvar skylder vi hinanden at ta’.

Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Britt Hvirring Larsen

Virksomheder vil vide mere

Danske virksomheder vil gerne vide mere om, hvordan de tackler problemerne, når de ansatte viser sig at have misbrugsproblemer.

De fleste virksomheder har i dag en alkoholpolitik, og enkelte har en rusmiddelpolitik. Kulturen har udviklet sig i retning af, at der ikke er tilladt af drikke alkohol, tage stoffer eller ryge hash, og de fleste politikker er blot et forbud.

Men uanset at virksomheden har forbud på disse områder, vil der være ansatte, som udvikler misbrugsproblemer og afhængighed. Og for at blive bedre til at håndtere disse kolleger skal virksomhedernes politik give medarbejderne øget information og klar vejledning i langt flere detaljer – f.eks. hvilke symptomer man skal være opmærksom på, hvordan man bedst hjælper, og hvem i organisationen man kan tale med om iagttagelser og problemer.

Der er i øjeblikket god tilslutning til Majorgårdens kurser om misbrugspolitik. Årsagen skal formentlig findes i det faktum, at hash, kokain og amfetamin nu for alvor også fundet vej til erhvervslivet. Der er ganske enkelt behov for at få opdateret viden og i mange tilfælde politikerne.

Vi hjælper hinanden

I efteråret havde vi det første brunchmøde i endnu et erfanetværk. Psykolog Susan Schlüter gav en grundigt lektion i, hvordan en virksomhed bliver mere modig til at gøre noget konkret ved misbrugsproblemer.

Susan Schlüter har mange års erfaring på området, og hun delte godt ud af sine faglige guldkorn med vid, humor og bid. Mødet var bestemt ikke kedeligt, og det, der blev sagt, gav i høj grad stof til eftertanke.

Erfanetværket fortsætter med et møde i januar, hvor der er fokus på afhængighed – ”viften” af rusmidler - og til marts, hvor der arbejdes med kulturen i virksomheden og den nødvendige samtale.

En erfanetværksgruppe på Majorgården består af 10 personer fra forskellige private og offentlige virksomheder. Deltagerne er ledere og HR-medarbejdere, der har nogen erfaring i at arbejde med misbrugsproblemer. Det viser sig igen og igen at være givende at dele erfaringer og arbejde i denne type erfanetværk.

Godt samarbejde med kommuner

2009 er første år uden midler til fripladser for kommuner allokeret direkte til alkoholbehandlingscentre fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Heldigvis er vi i det forløbne år alligevel blevet valgt som samarbejdspartner af en række kommuner, som enten tidligere har haft et godt samarbejde med os eller for første gang har valgt os. En udvikling som vi er rigtig glade for, og som vi håber vil fortsætte i 2010.

Debat omkring frit valg af ambulant alkoholbehandling

Der har for kort tid siden været en debat omkring frit valg af ambulant alkoholbehandling på kommunernes regning.

Ifølge Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er det korrekte svar:

”Det kun er private behandlingssteder, som har en aftale med en kommune eller en region, der er frit valg til. Og kun når det gælder ambulant behandling.”

Der har endvidere primo 2009 været et folketingspørgsmål om samme emne, hvor svaret var:

”En borger har efter sundhedslovens § 141 ret til vederlagsfri, anonym alkoholbehandling på et offentligt ejet alkoholambulatorium eller et privat ambulatorium, som er en del af en eller flere kommuners alkoholtilbud. Det vil sige de kommunale eller regionale alkoholambulatorier eller private ambulatorier, som har en driftsoverenskomst eller anden form for aftale med en kommune eller region.

I alle andre tilfælde, som f.eks. ved ambulant behandling på et behandlingssted, som ikke i forvejen er en del af en eller flere kommuners ambulante alkoholbehandlingstilbud eller ved dag- eller døgnbehandling på en dag- eller døgnbehandlingsinstitution, kræves der kommunal visitation til behandlingen. Dvs. kommunen skal forinden have sagt god for at betale for behandlingen, hvis en borger skal i vedlagsfri behandling på et privat alkoholambulatorium, som ikke i forvejen er en del af det kommunale tilbud eller en dag- eller døgninstitution.”

Effektivt familieprogram for alle berørte

De seneste år har vi haft flere og flere pårørende i familieprogram – mennesker, som har brug for hjælp, selv om deres familiemedlem eller anden relation ikke er i behandling lige nu.

Det drejer sig primært om ægtefæller, tidligere ægtefæller og voksne børn. Vores familieprogram giver et menneske en enestående mulighed for at få indsigt i familiesygdommen og samtidig starte sin egen udvikling, uanset hvilken relation, der er til misbrugeren.

I april måneds nyhedsbrev fortalte vi om Helle Lindgårds undersøgelse og PHD afhandling vedr. ”Afhængighed og Relationer”, hvoraf to af tre udgivelser nu er publiceret af Center for Rusmiddelforskning.

I den 2. rapport kan man blandt andet læse, hvilket udbytte deltagerne har haft af familiebehandlingen.Her er der udsagn som f.eks.:

- Ikke mere ensom, bedre selvværd, bedre til at mærke og sætte ord på følelser, ærlig og sjældent angst
- Mindre depressiv, mindre vred og mere oplyst
- Fået styr på mit eget liv
- Accept og forståelse af mig selv
- Bedre til at mærke egne behov og handle på det.

Vi ved, at vi har landets bedste familiebehandling, og den længste erfaring på området. Men det er altid godt, når forskningen bekræfter ens overbevisning.

Kontakt Majorgården og hør nærmere om familieprogram - også til de, som ikke har en pårørende i behandling på Majorgården.

Ny satspuljeaftale

Der blev ultimo oktober opnået enighed om en ny satspuljeaftale for 2010-2013 mellem regeringen (Venstre og Det konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det radikale Venstre og Liberal Alliance.

Aftalen indeholder knap en kvart milliard til styrkelse af den forebyggende indsats over for udsatte grupper.

Heraf afsættes i alt 27 mio. kr. til at styrke kvaliteten i alkoholbehandlingen. Pengene vil blive fordelt over de næste fire år og skal skabe mere viden og bedre behandlingsmetoder inden for familieorienteret alkoholbehandling.

Begrundelsen er, at forældres misbrug ofte har store konsekvenser for børnene, og derfor afsættes der for første gang penge til udvikling af behandlingsmetoder, som inddrager hele familien. En udvikling som Majorgården med vores mangeårige erfaring og nytænkning i relation hertil håber at kunne bidrage positivt til

Kort nyt

Medarbejdere

Michaël Jacobsen, der har en Master i Management fra ESCP Europe og har særlig interesse i strategisk markedsføring, branding og CSR, er med virkning fra den 1. december blevet tilknyttet Salg & Marketing.

Hjertestarter

Vi har købt en hjertestarter, som nu hænger i receptionen på Majorgården. Dermed håber vi at kunne yde vores patienter den bedst mulige akutte hjælp, såfremt der skulle blive brug for det.

Lægedage 2009

Majorgården deltog i uge 46 for første gang med en stand på konferencen ”Lægedage 2009” særligt med henblik på at gøre opmærksom på vores behandling af afhængighed af alkohol og sove- og nervemedicin.

Besøg af sæler

Vi har i den forløbne uge haft besøg af sæler i vandet ud for Majorgården.

Vi får besøg af sæler, som interesseret følger med fra en sten i vandet ud for Majorgården.