Tilsyn - ja tak

Overlæge Ulrik Becker, der bl.a. forsker på Statens Institut for Folkesundhed, har for nylig udtalt til Politiken, at der mangler offentligt tilsyn med alkoholbehandlingen. Indsatsen overfor alkoholikere koster alene samfundet 300 millioner kroner og foregår hovedsagelig hos private behandlingsinstitutioner – men den enkelte kommune har ingen retningslinjer at støtte sig til, når den skal finde et egnet behandlingstilbud. Der mangler således overblik over de mange private behandlingstilbud. Hvad de kan tilbyde? – hvad får man for pengene? - og hvilken baggrund og uddannelse har personalet? Derfor kan det ikke undre, at kommunens sagsbehandlere har svært ved at løfte opgaven optimalt, selv om der mange steder gøres en ihærdig indsats.

Tilsyns- og godkendelsesordning på vej

På Majorgården hilser vi det velkommen, at Sundhedsministeriet snart kommer med forslag til, hvordan kommuner godkender og fører tilsyn med misbrugsbehandlingssteder. På Majorgården er vores holdning, at ’Når det drejer sig om at hjælpe mennesker med helbredsmæssige problemer, skal man være sikker på, at man kun laver noget, man har forstand på.

Men vi er enige i, at markedet er svært at gennemskue. Jeg tror derfor, at vi er mange behandlingssteder, der vil hilse en tilsyns- og godkendelsesordning varmt velkommen, således at kommunerne bedre bliver i stand til at overskue markedet og give et seriøst og etisk forsvarligt tilbud til den afhængige.

Familiefokus forebygger

Over en halv million danskere har et skadeligt alkoholforbrug. 140.000 danskere er decideret afhængige af alkohol. Men det alt overskyggende problem og allermest tragiske faktum er, at mindst 122.000 børn i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer (kilde: Sundhedsstyrelsen, 2009).

Børn med en alkoholafhængig mor eller far er i mange tilfælde lige så belastede som den afhængige, og deres risiko for selv at ende i en eller anden form for afhængighed, psykisk lidelse eller voldspræget hverdag er stor: 40 procent af alle alkoholafhængige er vokset op med forældre, som drak. Og børn af alkoholafhængige har i forhold til børn i normale familier tre gange større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling.

Den gode nyhed er nemlig, at familiebehandling med børne- og teen age programmer forebygger, at børn i misbrugshjem selv ender i afhængighed som voksne eller andre alvorlige problemer.

Majorgården var de første i Danmark til at introducere familie, børne- og teen age programmer i afhængighedsbehandlingen tilbage i 1995.

Tilbagemeldingerne fra vores 15 års arbejde på området viser, at mange af de unge er blevet bedre til at sætte grænser, holde fokus i skolen og give udtryk for deres følelser - og de har fået øget deres selvværd. Og frem for alt forebygger vi, at børnene selv begynder at drikke.

Herhjemme har det offentlige først inden for de seneste 6-7 år haft fokus på familiebehandling i behandlingen af afhængige. Men det er helt afgørende, når vi taler behandling af afhængige, at der konsekvent indføres en helhedsorienteret behandling, der inkluderer familiemedlemmer, så Danmarks 122.000 børn og unge kommer frem af det ufrivillige ’afhængighedsskjul’ og får hjælp til at komme styrket videre i livet.

Hash skader de unge

Hash er farligt – fordi så mange tror, det er ufarligt. Det er bydende nødvendigt at bruge kræfter på at forhindre, at stadig flere unge danskere kommer ud i hashmisbrug – og i nogle tilfælde deraf følgende kriminalitet, i andre tilfælde deraf følgende psykose og i rigtig, rigtig mange tilfælde angstanfald og såkaldt ’tankemylder’. En naturlig følgevirkning er manglende koncentration og stærk nedsat arbejdsevne.

Hash er farligt – specielt gennem længere tids forbrug, eller hvis man begynder at ryge det som ung.

Det er specielt unge mennesker med de sidstnævnte symptomer, der i stigende omfang kommer her med angst og desperation i blikket. De kommer, fordi de ikke selv kan styre deres hash forbrug længere. Der er forskellige grunde til, at unge ryger hash. Det kan være for at få hverdagen på afstand, men det kan også være for at få de bevidsthedsudvidende oplevelser, som hash kan give. De, der tager hash, er jo også i høj grad de, der typisk gerne vil finde en indre ro, og som har en eller anden form for indbygget usikkerhed/nervøsitet – en stor gruppe af ofte velbegavede, intellektuelt fokuserede mennesker.
Men hash påvirker hjernen – din hjerne bliver sat i stå, og jo yngre du er, des større er skaden på hjernen. Og det er sværere at komme ud af hashafhængighed end af for eksempel misbrug af alkohol. Hashen har umiddelbart givet dig en indre ro, men den gir’ dig tankemylder senere, og denne afhængighed, som har en down’er effekt, er faktisk en af de svære at komme fri af.
Hash er farlig. Specielt gennem længere tids forbrug, eller hvis man begynder at ryge det som ung.

Flere patienter fra virksomheder og kommuner

Der er venteliste for at komme i behandling på Majorgården i denne tid. Traditionelt har vi som gruppe haft flere privat betalende patienter end patienter, hvor arbejdspladsen eller det offentlige betaler. Men i år er billedet ændret en smule. 40 procent af patienterne kommer nemlig via arbejdsgiver og/eller forsikringsselskab, 27% fra kommuner og de resterende 33% er privat betalende.

I øjeblikket kommer 67 procent af patienterne på Majorgården via kommuner eller via arbejdsgiver.

Formentlig ser vi effekten af, at stadig flere virksomheder har og støtter op om en erklæret misbrugspolitik og virkelig kan se det lønsomme i at hjælpe en god medarbejder ud af afhængighed. Samtidig kan vi konstatere, at stadig flere kommuner vælger at sende borgere i behandling her. Endelig kan man vel forestille sig, at enkelte privatbetalende måske ’trækker lidt i bremsen’ på grund af finanskrisen.

Uanset hvor vores patienter kommer fra, er det dejligt at kunne hjælpe – og dejligt at mærke et fortsat øget kendskab til Majorgården fra alle hjørner af Danmark. Sammen med vores netværk fortsætter vi naturligvis vores indsats for at bryde tabuet omkring afhængighed, så flere mennesker får hjælp til at komme ud af afhængighed og komme stærkt igen.

Kort nyt

Ny læge på Majorgården

Primo oktober er Majorgårdens mangeårige læge Bjarne Holm gået på pension. Han er blevet afløst af Lone Munch, som er speciallæge med lægevagtarbejde og tidligere egen praksis. Lone har i de seneste 5 år fungeret som afløser for Bjarne og bor i øvrigt lokalt.

Nye medlemmer af Advisory Board

Majorgården har fået to nye medlemmer i vores Advisory Board, nemlig Susanne Larsen, tidligere SAS og Vibeke Skytte, Lederne.

Øvrige medlemmer er Holger Dock, tidligere AP Pension, Robert Dige, Danske Bank og Kim Staack Nielsen, Personalechefer i Danmark.

Shopaholic’s kommer ud af skabet

I det seneste nummer af fagbladet fra FOA blev der sat fokus på shopaholic. Majorgårdens ekspert på området, sociolog og terapeut Magnus Larusson forklarer i bladet blandt andet:

"Det er selve købet, der er kick’et for en shopaholic. At vælge model, farve og købe varen. Når tingen er fragtet hjem, er den værdiløs. Og de kan ikke stoppe".

Mange forbinder en shopaholic med en smart storbychick, der går med Gucci og Prada. Men vi behandlerne ser altså helt almindelige mennesker med et dårligt selvværd. Og den gode nyhed er, at det er en meget behandlingsbar form for afhængighed.

Majorgården oplever en stigning i antallet af shopaholic patienter.