Vi ønsker fokus på kvalitet!

Jeg har sagt det i nyhedsbreve gennem flere år, og jeg indleder det nye år med at gentage et budskab, der ligger mig meget på sinde: Der er brug for offentlig godkendelse af og tilsyn med private alkoholbehandlingscentre i Danmark.

Majorgården gik i 2007 sammen med en række af landets største behandlingscentre på alkoholområdet ind i et tværinstitutionelt samarbejde med en målsætning om at synliggøre de faglige og kvalitetsmæssige forhold på behandlingscentrene.

Vi har siden da blandt andet været i kontakt med Folketingets Socialudvalg og Sundhedsudvalg og de respektive ministerier med budskabet om, at vi er interesseret i at hæve den kvalitative grænse for, hvem der kan optræde på behandlingsmarkedet. Som det er, kan enhver i princippet nedsætte sig som alkoholbehandler og åbne et behandlingscenter uden krav om noget som helst.

Misbrugsbehandling er et kommunalt og ikke et statsligt ansvarsområde. Det er derfor på sigt den enkelte kommunes ansvar at sikre sine borgere et forsvarligt kvalitativt som kvantitativt valg af alkoholbehandling.
Men markedet er svært at gennemskue. Jeg tror derfor, at vi er mange behandlingscentre, der vil hilse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses forventede snarlige forslag til en tilsyns- og godkendelsesordning varmt velkommen, så både kommuner, virksomheder og privatpersoner bliver i stand til at overskue markedet og give et seriøst og etisk forsvarligt tilbud til den afhængige og dennes familie og netværk.
Jeg håber, at 2010 bliver et sundt og lykkeligt nyt år for alle!

Venlig hilsen
Britt Hvirring Larsen

Alkoholafhængige får hjælp i julen

Vi har haft travlt på Majorgården hen over julen og nytåret, og det er hovedsagelig alkoholafhængige, der er kommet i behandling.

Øl, snaps og rødvin har fyldt godt ved frokoster og på middagsbordene. Og for mange har det været hyggeligt. Men i familier, hvor alkoholen har fået lov at ødelægge alt for meget, har en eller flere i familien i mange tilfælde sagt 'stop'.

Når promiller har gjort julen til et mareridt, er det typisk børnene eller ægtefællen, der kontakter Majorgården. Men vi har også eksempler på, at det er den alkoholafhængige selv, der indser, at nu er det tid til at gå i behandling.

Familie- og netværk skal med i behandlingen

Majorgårdens behandlingstilbud er baseret på helhedssyn og fleksibilitet i behandling og efterbehandling. Det indebærer, at behandlingsplanen tilpasses den enkelte patient med fokus på patienten som et helt menneske med relationer uden for behandlingen. Familie og/eller øvrige ressourcepersoner inddrages derfor i behandlingen og modtager særskilt terapi og rådgivning.

Majorgården indførte i øvrigt som nogle af de første i Danmark relationsorienteret døgnbehandling i 1993. Vores overbevisning har altid været, at familien og de nærmeste pårørende har lige så meget brug for hjælp som den afhængige, og ikke mindst at inddragelse af de pårørende i behandlingen forbedrer behandlingsresultatet.

Lige så vigtigt er det, at døgnbehandlingen efterfølges af effektiv efterbehandling og/eller efterværn. For et er overhovedet at komme i behandling. Det næste er at holde fast i en ny livsstil og undgå tilbagefald, når den afhængige vender tilbage til hverdagen efter gennemført døgnbehandling.

Patienten forberedes således på et liv efter døgnbehandlingen via familieprogram for de pårørende og efterbehandling til patient og ægtefælle/partner - samt samarbejde med arbejdsgiver, kommune, familie eller hvem, der måtte "tage over".

Som supplerende tilbud til efterbehandling indgår bl.a. tilbagefaldsforebyggende rådgivning og terapi, parsamtaler og individuelle forløb over hele landet - også til familiemedlemmer.

Vi glæder os i forlængelse heraf til at se konklusionen af den tredje og sidste rapport fra projektet 'Afhængighed og relationer' fra Center for Rusmiddelforskning, som offentliggøres i februar. De første rapporter har bekræftet behovet for fokus på familien.

Vi ser også, at flere og flere kommuner prioriterer at sende afhængige i relationsorienteret behandling. Det er effektivt at inddrage familien og/eller de nærmeste pårørende i behandlingen af en afhængig – både i forhold til behandling af selve afhængighedsproblemet og i forhold til familien/de pårørendes psykiske status.

Relationsorienteret afhængighedsbehandling bevirker formodentlig på sigt en samfundsøkonomisk besparelse i forhold til en individuel behandling, idet man vil få nogle bedre behandlingsresultater og dermed spare på de sociale og sundhedsmæssige udgifter som følge af alkoholafhængighed.

Forældre skal sætte grænser for unges druk

Nye tal fra en undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at hele 46 pct. af de danske forældre mener, at unge mennesker er nødt til at prøve sig frem og overskride grænsen for, hvor meget alkohol de kan tåle, for derefter at kunne udvikle et normalt drikkemønster.

Og 62 pct. af danske forældre til de 15- og 16-årige lader deres børn drikke alkohol til fester sammen med andre unge. Forældrene mener, at druk er nødvendigt for at blive accepteret socialt, og at regler ikke kan hindre unges druk.

Undersøgelsen konkluderer også, at forældre går efter at være de unges venner frem for forældre, der sætter grænser og regler op. Og her er vi inde ved et af de centrale problemer.

Set med vores øjne er danske forældres 'private' holdning til, hvornår de unge skal begynde at drikke, formentlig det største problem i denne sammenhæng. Det er vanvittigt, at forældre overhovedet giver deres børn på 14 år lov til at drikke alkohol - det er totalt misforstået moderne forståelse af børns behov. Børn har mest af alt behov for at få udsat starten på indtagelse af alkohol.

Forskningschef Morten Grønbæk fra Statens Institut for Folkesundhed kalder det da også i DR Nyheder en uskik og en rigtig dårlig ide, at mange forældre accepterer, at de unge drikker alkohol:
'Det er en udbredt misforståelse, at de unge skal have lov til at prøve at drikke alkohol, for det medfører ofte, at de unge ikke bare prøver det, men også kommer til at drikke mere. Det kan have alvorlige konsekvenser for de 14-15-årige. Der er en risiko for, at det påvirker både hjernens og kroppens udvikling. Også 16-17-årige kan få problemer, fordi de udvikler et for stort alkoholforbrug. Faren for dem er, at de kan udvikle skrumpelever, kræft og de andre sygdomme, som vi ved er forbundet med et stort alkoholforbrug.'

Læs artikel fra Majorgårdens magasin

Kort nyt

Nye børne- og teenagegrupper
Majorgårdens børne- og teenageprogrammer begynder igen til februar. I øjeblikket holder vi således forsamtaler til henholdsvis børnegrupper for de 6 til 8-årige og 9 til 12-årige samt en teenagegruppe for de 13 – 16-årige. I grupperne mødes man 2 timer en gang ugentligt i 15 uger i Hellebæk eller i København. I de 15 uger indgår en familieaften samt to familiesamtaler. Ring på tlf. 49707770 eller send en mail på familie@majorgaarden.dk for nærmere information og evt. en uforpligtende forsamtale med gruppelederne.