Maj 2011

Medicin, der mindsker eksamensangst eller hjælper på koncentrationen, er på vej til at blive fuldstændigt accepteret af danskerne.

Et stigende antal studerende er ifølge fpn.dk begyndt at tage præstationsfremmende midler, når de skal til eksamen. Tidligere har det primært været betablokkere, der har været anvendt med det formål at få lagt låg på nerver og eksamensangst. Men i de senere år er også brugen af ADHD-medicin øget med det formål at forbedre hukommelse og koncentration; en tendens der også ses i udlandet.

Problemet er, at det ikke er ufarligt at anvende hukommelsesfremmende stoffer, der er udviklet til syge mennesker. Både betablokkere og ADHD-medicin er med god grund receptpligtig og folk bør undersøges, før de ordineres. Betablokkere kan eksempelvis ved langvarigt brug give bivirkninger, hvis man er disponeret for hjertesygdomme og sukkersyge. Bivirkningerne ved ADHD-medicin som Ritalin kan være afhængighed, udslæt og for højt blodtryk.

Ifølge professor i samfundsfarmarci Claus Møldrup, Københavns Universitet, accepterer mere end halvdelen af den danske befolkning brugen af medicin til at forbedre hukommelse og koncentration.

Spørgsmålet er, om det i modsætning til i sportens verden er ok at bruge præstationsfremmende midler som ADHD-medicin for at kunne præstere bedre? Er det ok, at vi har en samfundsstruktur, der har udviklet sig til, at unge mennesker føler sig presset til at præstere mere, end de i virkeligheden føler, de kan og derfor tager kunstige midler i brug?

Apropos sport er sport og motion, når alt kommer til alt, måske den bedste præstationsfremmende ”medicin”. Det er en effektiv måde at forbedre koncentrationsevne, indlæring, fokusering og hukommelse på og så bevirker sport oven i købet et godt humør og mere psykisk overskud.

Britt Hvirring Larsen
Direktør

Flere og flere skolebørn drikker, viser en af Sundhedsstyrelsens seneste undersøgelser af 11-15-åriges livsstil. Og pigerne drikker mest.

52 procent af Danmarks 15-årige drenge og 65 procent af de 15-årige piger har prøvet at drikke fem eller flere genstande på en dag. Som om dette ikke er slemt nok, viser undersøgelsen også, at 30 procent af de 11-årige drenge og 14 procent af 11-årige piger har drukket alkohol.

Ifølge Sundhedsstyrelsen øges risikoen for problemer senere i livet væsentligt for de piger og drenge, som begynder at drikke, inden de fylder 12 år. F.eks. har hver 5. af disse piger i 9. klasse haft uønsket samleje, og 16% af drengene har haft problemer med politiet. Endvidere bliver 15% af de børn, der begynder at drikke inden de fylder 12 år,  involveret i en ulykke. Til sammenligning er tallet for de unge, der begynder at drikke, når de er 14 – 16 år, 3%.

En undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd omkring unges alkoholforbrug viser endvidere, at 62 pct. af forældrene til de 15- og 16-årige lader deres børn drikke alkohol til fester sammen med andre unge. Forældrene mener, at druk er nødvendigt for at blive accepteret socialt, og at regler ikke kan hindre unges druk. 

Undersøgelsen konkluderer også, at forældre går efter at være de unges venner frem for forældre, der sætter grænser og regler op. Lige præcis her er vi inde ved et af de centrale problemer. Vores holdning er, at det er totalt misforstået moderne forståelse af børns behov, at forældre giver deres børn på 14–15 år lov til at drikke alkohol, når de mest af alt har behov for at få udsat starten på indtagelse af alkohol pga. risikoen for at påvirke både hjernens og kroppens udvikling.

Udviklingen på Majorgården er således også, at vores patienter bliver yngre og yngre og at flere og flere har stofproblematikker. Fælles for dem er næsten altid, at det hele startede med store mængder alkohol og at grænserne hermed var lettere at overskride også i relation til stofferne.

Som forældre bør man derfor sætte grænser for sine børns alkoholforbrug – og måske også tænke over sine egne vaner…..  

Hvis du vil vide mere om unge og alkohol, er du velkommen til at kontakte misbrugsekspert Anne-Margrethe Overgaard på tlf. 4970 7770.