Nyt fra Majorgården
Unge der drikker!
En ny undersøgelse foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd omkring unges alkoholforbrug viser, 62 pct. af danske forældre til de 15- og 16-årige lader deres børn drikke alkohol til fester sammen med andre unge. Forældrene mener, at druk er nødvendigt for at blive accepteret socialt, og at regler ikke kan hindre unges druk.
Undersøgelsen konkluderer også, at forældre går efter at være de unges venner frem for forældre, der sætter grænser og regler op. Lige præcis her er vi inde ved et af de centrale problemer. Vores holdning er, at det er totalt misforstået moderne forståelse af børns behov, at forældre giver deres børn på 14–15 år lov til at drikke alkohol, når de mest af alt har behov for at få udsat starten på indtagelse af alkohol pga. risikoen for at påvirke både hjernens og kroppens udvikling.

