Som ægtefælle/partner har du også brug for hjælp, støtte og forståelse
Det er utroligt anstrengende at være partner til en afhængig person. At skulle være praktisk, tage over, være stærk og sørge for alting. Og samtidig ikke have plads til dine egne følelser og behov. Med tiden ændrer det din hverdag og adfærd.
Det kaldes at have et medafhængigt parforhold, når du for eksempel:
- Tænker mest på, hvad andre har brug for
- Er bange for at fortælle din partner, at du er såret eller vred
- Synes du hele tiden skal kontrollere dine følelser
- Har svært ved at sætte dine grænser og overholde dem
Familieprogram til dig og hele familien
Vores familieprogram omfatter også hjælp til dig, selvom din afhængige ægtefælle/partner ikke vil i behandling. Du har også brug for hjælp, støtte og forståelse.
I Majorgårdens behandling indgår et familieprogram samt en individuel familiesamtale for op til 4 pårørende.
En aktiv alkoholiker påvirker tilværelsen i større eller mindre grad for alle nærtstående. Men familiemedlemmerne, og hvordan de reagerer, påvirker også den afhængige.
Derfor ser vi det som en væsentlig del af behandlingen, at familien inddrages og også får hjælp og støtte. De bedste resultater for behandlingen kommer, når hele familien får hjælp.
Majorgårdens familieprogram foregår på Hellebæk Klædefabrik fra 09.00 til 16.00 5 hele dage, fordelt på 1 fredag, 3 sammenhængende dage samt 1 opfølgningslørdag ca. 1½ måned derefter. Derudover afholdes en individuel familiesamtale mellem patienten og familiemedlemmerne, så vidt muligt inden hjemkomst.
I Familieprogrammet deltager flere familier sammen, og forløbet består af undervisning, gruppesamtaler, film og små opgaver. Målet er, at bibringe deltagerne viden og forståelse for såvel den afhængige som deres egne adfærd, tanker og følelser samt redskaber til at tackle den nære fremtid efter behandlingen på en positiv måde for hele familien og med mere overskud for den enkelte.
Familieprogrammet er for alle pårørende til en afhængig person. Unge fra 13 år og opefter kan også have stor gavn af at deltage. Yngre børn anbefales vore Børneprogrammer.
Ring til Majorgårdens familieafdeling
- på 4970 7770 og hør hvordan.


