Kontakt

Skriv venligt koden nedenfor i feltet inden du sender

Terapi

Vi anbefaler, at alle gør brug af tilbuddet i familieprogrammet, som følger med, når den afhængige er indskrevet på Majorgården. At være sammen med ligestillede giver ofte en masse forståelse, nyfunden overskud og en tro på, at tingene kan ændres til det bedre.

Det sker dog, at man nogle gange finder ud af, at der er nogle ting, som man gerne vil have bearbejdet yderligere.

Individuel terapi

Majorgården tilbyder derfor muligheden for at modtage terapi i et mere privat forum, hvor kun dig og en terapeut deltager. Varigheden afhænger af behovet, som vil blive afdækket undervejs.

Parterapi

Når behandlingsforløbet er overstået for den afhængige, sker det, at det kan være en fordel for parret med nogle timer sammen med en terapeut. Der er måske sket så stor forandring med begge personer, at det er en god idé igen at lære hinanden at kende. Få opbygget et overskud så der igen bliver mulighed for at nyde tiden sammen.

Familieterapi

For nogle familier kan det være en fordel samlet at deltage i nogle timer med familieterapi. Måske har der været så meget løgn, savn og brudte løfter, at før familien igen kan fungere optimalt, er det nødvendigt at drøfte disse emner mere detaljeret. Familien bliver i stand til at møde den nye hverdag med en fornyet styrke.

Ring til Majorgården

Hvis du har spørgsmål, er du altid meget velkommen til at kontakte os på tlf. 4970 7770, hvor vi svarer døgnet rundt.

powered by IdeFA Gruppen TYPO3 CMS