Afhængighedsproblemer i familien
Hjælp til hele familien
Alle i familier med afhængighedsproblemer - f.eks. pårørende til alkoholafhængige osv. - har brug for hjælp og forståelse. En shopper, ludoman, alkohol-, medicin-, sex-, stof- eller hashafhængig påvirker tilværelsen alvorligt for gennemsnitligt fire andre mennesker. Efterhånden som den afhængiges symptomer forværres, tilpasser de nærtstående familiemedlemmer sig og vænner sig til situationen ved selv at ændre adfærd og tankegang. Det er naturlige forsvarmekanismer og overlevelsesstratefier, der går i gang, men de er ikke konstruktive og skaber problemer for den enkelte over tid.
Afhængighed skaber utryghed, skyldfølelse og isolation for alle familiemedlemmer.
Efterhånden fungerer familien ikke længere. Derfor er det vigtigt at inddrage familie og venner i behandlingsprocessen og søge hjælp og støtte til familien - også hvis den afhængige ikke vil i behandling.