Åben Voksen Barn Gruppe
Åbne Voksen Barn Grupper er støttegrupper for voksne børn af afhængige forældre.
Det er en forudsætning, at du har været i et familieprogram, Majorgårdens Voksen Barn Program eller lignende forløb.
Programmet
Det kan være en barsk oplevelser endelig at få taget hul på, hvordan alkohollisme eller anden afhængigehed har påvirket ens liv. Og en ting er at erkende det; en anden er at komme videre med sit liv.
Målet med gruppen er at være et trygt forum, hvor du kan udforske disse ting sammen med andre i samme situation og arbejde videre med det, du har fået øje på i en familiebehandling eller lignende.
Der bliver lagt vægt på voksen barn problematikker og motivation til forandring og videre selvudvikling. Arbejdet i grupper er baseret på små emneforedrag, erfaringsudveksling og hjemmeopgaver, men der er også plads til akutte emner.
Tid og sted
Grupperne er åbne hele året, og tilmelding kan ske når som helst. Grupperne er på mellem 6 og 10 deltagere, som mødes en fast ugedag hver 14. dag i 2 timer. Gruppemøderne afholdes i København og ledes af en familieterapeut. Ved tilmelding forpligter man sig til at betale for minimum 3 måneder (7 gange).
Ring til Majorgården
- på 4970 7770 og hør nærmere.




